Bestyrelsesmøde, nr. 27

Seniorbofællesskabet Hjorteparken
Bestyrelsesmøde, nr. 27

Dato: 17. august 2021 Sted: Fælleshuset Kl. 19:00
Referent: Erik

Afbud: Per

_______________________________________________________________________________

Referat:

Da det er den nuværende bestyrelses sidste møde inden Afdelingsmødet i september, startede Lars med at takke bestyrelsen for det gode arbejde, der er blevet udført gennem de seneste 2 år.

  1: Godkendelse af dagsorden

– godkendt

2: Godkendelse af referat fra seneste bestyrelsesmøde
    – Seneste bestyrelsesmøde (nr. 27) blev aflyst, da der indkom for mange afbud

3: Orientering fra formand
    – Status i overdragelse af administrationen til DAB

Kadencen med overdragelsen til DAB går planmæssigt

DAB har haft problemer med at få overdraget informationer fra OK-Bolig

Der er aftalt møde med DAB den 27. august, hvor Driftsbudgettet for 2022 bliver  endeligt fastlagt, således at dette kan fremlægges på Afdelingsmødet til endelig    godkendelse

– OG har fået ny formand, da Liselotte blev væltet på den seneste Generalforsamling.

Simone fra Korsbjergvænget blev valgt. Ny næstformand blev også væltet og ny næstformand blev valgt

Legepladsen blev stemt igennem, så den bliver nu renoveret på et senere tidspunkt

Furesø Kommune havde inviteret os til et møde, som desværre blev aflyst pga sygdom hos kommunen. Der er ikke sket noget siden juni måned

 

4: Orientering fra bestyrelsesmedlemmer
    – Beboerkassen pr. 29. juli 2021

Kr. 33.583,49 står på vores Beboerkonto pr. den 29. juli 2021

Der kommer stadig nye medlemmer på vores Interesseliste og der er nu kommet gang i udlejning af Fælleshus og værelser efter Corona tiden – alt sammen positivt i  forhold til saldoen på kontoen

   – Budgetrapport 2021 modtaget 29. juli 2021

Vi har pt afholdt og konteret de større udgifter i 2021. Det drejer som om Ejendomsskat, Administrationshonorar, henlæggelser, renovation og forsikringer.

OK-Bolig har IGEN bogført en udgift på kr. 14.400,00 til Målerpasning mv. – en udgift  som de også pålagde os i 2020-regnskabet. OK-Bolig har erkendt, at det var en fejl, at   de trak disse penge fra os i 2020, hvorfor vi står uforstående overfor, at de nu har       trukket pengene igen i 2021. Der er allerede fremsendt en mail til Fonden ultimo juli måned, som vi endnu ikke har hørt fra? – nu bliver sagen overdraget til DAB.

Overskuddet i år ligger pt i størrelsesordenen kr. 400.000 – disse penge skal anvendes til henlæggelser, således at vi sikrer, at der er penge nok til kommende drifts- og vedligeholdelsesarbejder.

  – Erik ønsker at udtræde af bestyrelsen

Erik har tidligere meddelt, at han overvejede at trække sig fra bestyrelsesarbejdet, da han og Mette er på vej væk fra bofællesskabet. Erik har nu valgt, at trække sig fra bestyrelsen på Afdelingsmødet, som afholdes den 14. september 2021.

Beslutningerne er truffet, da Erik gerne vil sikre en god overdragelse til en ny   bestyrelse og til en ny kasserer. Da Erik og Mette ikke kan sige noget om, hvornår der   kommer en ny bolig, ønsker Erik ikke fortsat at sidde på en bestyrelsespost og så    pludselig ”trække sig fra bestyrelsen med f.eks. 1 ½ måneds varsel. På den måde giver Erik en ny bestyrelse mulighed for at konstituere sig på lang sigt. Erik stiller sig  naturligvis til rådighed for den nye bestyrelse.

 

5: Sager til behandling

– Indkomne ansøgninger fra udvalgene/grupperne

Der er ikke kommet ansøgninger fra udvalg/grupper

6:  Evt.


Bestyrelsen vil gerne bede Udeudvalget om at kigge på vores hækplanter, da det   halter flere steder. Der står flere hækplanter, som enten er gået ud eller er en forkert sort. Dette gælder både ind mod fællesskabet og ud mod stamvejen. Udeudvalget bør tage en runde og få dannet sig et overblik over omfanget og udgiften ved at  udskifte disse planter og sikre at de også efterfølgende kan gro i ordentlig og    næringsrig jord. Bestyrelsen afventer oplæg fra Udeudvalget.

Bestyrelsen har bevilget max kr. 10.000 til afholdelse af vores traditionelle HØSTFEST. Festen afholdes den 4. september 2021 kl. 18.00 i Fælleshuset.

Der kommer et nyt kursus i brug af vores Hjertestarter. Jette melder ud, når hun ved mere om kommende datoer.